Hovedformål

Dansk Amatørfiskerforenings hovedformål er at der sikres adgang til fritidsfiskeriet på en måde, så denne fritidssyssel bliver stimulerende naturoplevelse og livsnydelse.

at rekreativt fiskeri skal hvile på en bæredygtigt udnyttelse af fiskebestanden og at denne effektivt beskyttes mod forurening, overfiskning og andre menneskeskabte trusler.

at fiskebestandene sikres sådanne betingelser, at de kan eksistere som selvproducerende bestande uden hjælp fra bl.a. udsætninger.

Fiskepleje og kontrol.

at en optimal indtægt fra fisketegnsmidlerne sikres ved en effektiv kontrol af alle fisketegnspligtige.

at det rekreative fiskeri på kort sigt skal bevares og forbedres gennem langtidsplaner for udsætning af fiskeyngel.

at den marine fiskepleje skal øges samt effektiviseres gennem forskning.

at der skal afsættes øgede midler til udsætning af åleyngel indtil der gennem en international indsats er genoprettet en selvproducerende ålebestand.

at Danmark skal arbejde for en effektivisering og forøgelse af det internationale bestandsophjælpningsprogram vedr. ål.

at der gennem habitatsforbedringer skabes yngel og opvækstarealer, så de udsætninger der sker for at genetablere fiskebestadene, får de bedst mulige opvækstbetingelser.

at der arbejdes for et stop for mekanisk påvirkning af havbunden i marine kystnære områder.

at der arbejdes på, at nedbringe vejforurening gennem overfladevand i udledning til marine miljø.

Fredning.
at der skal indføres udvidet fredning af ørreder og laks fra 1. oktober til 28./29. februar.

at alle vigtige gydepladser for alle fiskearter fredes i de pågællende fisks gydeperiode.

Omsætningsforbud og redskaber.
at omsætningsforbudet fjernes, så det bliver muligt at sælge fisk til feks. turistererhvervet, af de fisk der kan fanges med det antal redskaber som er lovlige at fiske med.at redskaberne forenkles, så de bliver lettere at administrere for fritidsfiskerne og lettere for fiskeri kontrolle at kontrollere.

Skarv og sæler.
at skarven reduceres til 10.000 par omregnet til ca 40.000 stk. og kolonierne begrænses til det antal der var i 1980.

at sælerne reduceres til ca. 2000 stk. og at de fjernes fra områder, der egnede til yngel og opvækstområder for alle fiskearter.

Vandmiljøet.
at der skal indføres forbud mod “klapning” af havneslam i saltvand og at der indføres skærpede forureningsgrænser for havdambrug.

at eksisterende grave-/sugehuller reetableres og de giftige jord / plantearter der findes i hullerne uskadeliggøres.

at der ved fremtidige grave-/ sugetilladelser samtidig gives påbud om at reetablere grave-/sugehullerne, så de fremstår som før grav / sug.
Eventuelt ved at bruge matrialer fra uddybninger af sejlrender som fyld.

at der i alle marine vande, hvor der tidligere fantes stenrev, etableres nye kunstige rev, som kan virke som skjul og gemmested for fiskebestandene, og at der i etableringsfasen, indtil bestandene af fiskearter har fundet sit naturlige leje, fredes for fiskeri.
 

Top