Holdninger og politikker som de er hos Dansk Amatørfiskerforening:
1. Sportsfiskerne
2. Erhvervsfiskeriet
3. Ålens historie
4. Opdrætsfisk contra vildfisk
5. Skarven
6. Fiskeriministeriet – Fiskeridirektoratet - Fiskeriinspektoraterne
7. Skov og Naturstyrelsen
8. §7 arbejdet
9. DFU og DMU
10. Saltvandsudvalget
11. Samarbejde/netværksmøder i Fiskeridirektoraterne
12. Søsportens sikkerhedsudvalg
13. Friluftsrådet
Ad 1 Sportsfiskerne
Vi respekterer at sportsfiskerne har lagt og fortsat lægger et stort arbejde i at opbygge fiskebestande i fersk vand og reetablere vandløb, så bestandene bliver selvbærende.
Vi accepterer, at sportsfiskerne beskytter deres udsatte yngel og de gyde modne fisk med forslag til bekendtgørelser der hindrer, at disse fanges og eller yngel/opvækststederne ødelægges.
Vi accepterer ikke at nogle af deres medlemmer laver selvtægt på andres fiskegrej.
Ad 2 Erhvervsfiskeriet
Med baggrund i historien, hvor datidens fritidsfiskerne og nuværende erhvervsfiskere var samme familie, ”herremændene”= trawlfiskeriet, varetog det industrielle fiskeri hvor alt gik til videresalg, og så ”husmændene” = garn- og rusefiskeriet solgte til fiskehandlerne i storbyerne og nogle solgte fra hyttefade i fiskerihavnene. Det var den sidste del der dannede grundlag for vores nuværende fritidsfiskere. Hvis man solgte fisk for et beløb af 12.000 kr. eller der over, men ikke havde fiskeriet som hovederhverv; så var man bierhvervsfisker. Alle andre var fritidsfiskere, hvilket blev tilkendegivet ved, at de fik udleveret et gult plastikmærke til at sætte på redskaberne, og de skulle betale 250 kr. for retten til at fiske og sælge de fisk, som de kunne fange i deres 6 garn, 6 ruser eller 600 stk. kroge.
Siden fik vi nedsat garnmængden til 3 stk. Pælerusen blev begrænset til ikke at måtte fange blankål og ørreder og efterfølgende kom omsætningsforbudet. Redskabsbegrænsningen og ændring af pælerusen var erhvervsfiskerne og sportsfiskerne meget enige om at anbefale vores daværende fiskeriminister. Omsætnings forbudet kom fra erhvervsfiskerne. Sportsfiskerne var sure på fritidsfiskerne på dette tidspunkt, så de stemte ligeledes for – beklageligt nok, fandt de selv senere ud af, da mange af deres fiskekonkurrencer var finansieret ved salg af fangsten. Det er den historiske baggrund.
Vi accepterer at erhvervsfiskerne har frit fiskeri når biogydemasserne bevares på et niveau, så der bevares en fiskebestand svarende til den mængde der var til stede, da vi fik indført betaling for fiskeretten.
Vi accepterer ikke at trawl- og muslingefiskeriet ødelægger yngel- og opvækstområderne i de kystnære områder.
Ad 3 Ålens historie
Ålebestandene er gået drastisk tilbage de sidste 50 år, til et niveau som biologerne mening ligger på 2- 3% af tidlige tiders mængde. Dette skyldes nok flere ting, men fritidsfiskerne kan ikke lastes for tilbagegangen, tværtimod så har fritidsfiskerne brugt deres fiskeplejemidler til at genetablere bestandene. Skylden kan lægges på
A. En væsentlig forurening fra de gamle østlande .
B. Et overfiskeri efter gydemodne ål (blankålen) fra Danske erhvervsfiskere.
C. Rovfiskeri i sydeuropæiske flodmundinger efter glasålen, som så er eksporteret til Østen i store mængder. I den forbindelse går ca. 2/3 dele af fangsten til spilde, som efterfølgende bruges dels til dyrefoder og dels som gødning.
Vi kan på denne baggrund ikke acceptere, at der sker begrænsninger i vore rettigheder til at fange ål, som der lægges op til fra EU.
Vi mener, at der skal ske en væsentlig reduktion i fangst af gydemodne ål. Fangst af glasål til eksport skal totalt forbydes, og fangstmetoderne af glasål til udsætninger og evt. opdræt skal ske mere skånsom.
For at ophjælpe bestanden yderlige i Danmark skal der findes midler ud over fiskeplejemidlerne.
Ad 4 Opdrætsfisk contra Vildfisk
Med baggrund i den forskning der sker og er sket på globalt plan antages det, at man i år 2050 er nødt til at opdrætte 60 % af behovet for konsumfisk. De opdrættede konsumfisk udgør for tiden ca. 15 %.
Vi mener, at vi skal beskytte den nuværende vildfiskeyngel og opvæksområder for mekaniske ødelæggelser. Yderligere skal vi frede moderfiskene i yngelperioderne, så der er den fornødne biogydemasse til at sikre den maximale fiskebestand.
Vi mener at mindstemålene skal være højere, eksempelvis bør torskene ikke fanges før de har en størrelse på 4 til 5 kg.
Der skal etableres kunstige rev til erstatning for de rev og hårdbundsarealer, der gennem tiderne er blevet fjernet/ødelagt.
Den udvidelse af opdræt i saltvand der nødvendigvis skal ske, må ikke være på bekostning af en forringelse af vandmiljøet.
Ad 5 Skarven
Skarvens antal og ynglesteder skal bringes tilbage på det niveau, som den var på i 1982.
Ad 6 Fiskeriministeriet – Fiskeridirektoratet – Fiskeriinspektoraterne
Alle 3 instanser skal betragtes som samarbejdspartnere. Det kan godt være, at de i nogle specifikke situationer har en anden mening end DAFF, men så er der jo endnu større grund til at samarbejde, for at få en for alle parter god løsning.
De retningslinier og direktiver der går fra Ministeriet til Direktoratet og igen videre til Inspektoraterne (fiskeribetjentene), vil jo være præget af den rådgivning, vi vil være i stand til at give dem.
Skov- og Naturstyrelsen er den instans, som har råderetten til havbunden i vores kystnære områder. Det er derfor nødvendigt, at vi etablerer samarbejde med dem om arbejdet med genopretninger af yngel- og opvækstområderne.
Vi skal sikre, at styrelsens medarbejdere bliver ”klædt på ”til at agere på en for fisken gunstig måde.
Ad 8 § 7-Udvalget
§7-Udvalget er det forum, hvor ministeren kommunikerer med interesseorganisationerne. Her har vi mulighed for at påvirke de endelige beslutninger til et for os ”venligt” resultat. Her er det vigtigt, at vi har et godt samarbejde med de andre organisationer, så vi svarer ministeren tilbage med så høj grad af enighed som muligt. §7-udvalget er den politiske platform for vores fiskeriinteresse.
Disse fora fungerer som ministerens faglige rådgivningsorganer. Det er vigtigt, at vi arbejder tæt og konstruktivt sammen med de medarbejdere som bliver brugt til at formulere indstillingerne til ministeren. Frem for alt er det vigtigt, at vi har et godt gensidigt tillidsforhold.
Vi skal i lighed med sportsfiskerne lave et stykke fagligt arbejde sammen med biologerne, så vi er ”klædt” på til at føre en saglig debat i de udvalg vi deltager i. Det er på den måde vi skaber respekt og resultater.
Vi skal hjælpe fiskeribetjentene med at gøre deres arbejde effektivt, så den værste del af ulovligt fiskeri bliver stoppet. Når der fiskes ulovligt er det ikke bare et angreb på fiskenes bæredygtighed, faktisk skader de også de lovlige fiskeres renomme – ja faktisk stjæler de fisk fra lovlydige fiskere.
I saltvandsudvalget er det vigtigt, at vi prøver at ”hjælpe” erhvervsfiskerne hen imod vores holdninger. Hvor det er muligt skal vi indgå aftaler med dem og Fritidsfiskerforbundet om fælles fodslag til § 7-udvalget.
For så vidt angår samarbejdsudvalgene til Inspektoraterne er det vigtigt, at der i disse udvalg kun bliver drøftet og taget beslutninger der vedrører det kontrolmæssige inden for det geografiske område, som dækker det enkelte inspektorat. Dette for at undgå, at der bliver trukket noget ned over hovedet i andre egne af landet.
I begge udvalg er det af betydning, at DAFF´s holdninger bliver ”solgt” bedst muligt, og at tiltag der går imod DAFF´s holdninger, søges stoppet hurtigst muligt.
Her er det vigtigt, at vi i samarbejde med andre organisationer bakker positivt op om de forslag som rådet kommer med. Det er også vigtigt, at vores repræsentant i rådet orienterer vore medlemmer bedst muligt og samtidig sikrer, at vores medlemmer overholder de sikkerhedsregler som vi arbejder for.
Ad 13 Friluftsrådet
Friluftsrådet er det organ der administrerer Tips- og Lottomidlerne. Disse midler er tilgængelige for vores forening. Det er derfor vigtigt, at vi følger godt med i hvad der sker og rører sig i rådet, samt at vi i givne situationer ligeledes udfører et stykke arbejde for dem (noget for noget princippet).
