Om Dansk Amatørfiskerforening fra begyndelsen til nutiden:

Dansk Amatørfiskerforening er den største sammen- slutning af fritidsfiskere i Danmark. Fritidsfiskere er privatpersoner der fisker med garn, ruser eller kroge.

Med lov af 25. maj 1978 blev indført forbud mod fiskeri i saltvand for alle undtagen erhvervsfiskere, og lystfiskere med stang, pilk og lignende håndredskaber.
Imidlertid havde vort folketing ikke tænkt på, at vi i Svendborg havde ildsjæle gående, der ikke fandt sig i den slags grove politistatsmetoder, og som allerede

d. 22. december 1977 havde stiftet den første amatørfiskerforening.

Peter Nymand, der iøvrigt i medierne havde lagt sit gode navn og rygte til protesterne, trak i arbejdstøjet og godt hjulpet af Verner Brandt turnerede
de landet rundt og agiterede for oprettelse af lokalforeninger overalt i landet. Deres anstrengelser bar frugt, og Dansk Amatørfiskerforening stiftedes 20. april 1978.

I dag tæller Dansk Amatørfiskerforening over 3000 medlemmer fordelt på lokalforeninger fra Nordjylland og til Bornholm.

Vi skylder Peter og Verner
megen respekt og tak for det arbejde de gjorde den gang, og det er højest sandsynligt deres indsats der har betydet, at der i dag i det hele taget stadig eksisterer fritidsfiskeri med garn, ruser og kroge.

Meget vand er løbet i stranden siden dengang, og i dag er
Dansk Amatørfiskerforening en levekraftig organisation, der gør et stort stykke arbejde for deres medlemmer bla. gennem § 7 udvalget, der er et udvalg nedsat af fødevareministeriet, og som blandt medlemmerne tæller alle interesseorganisationer indenfor alle former for fiskeri. Endvidere er Dansk Amatørfiskerforening involveret i miljøsager, forsøgsfiskeri, habitetsarbejde og samarbejde med biologer, for blot at nævne nogle af vore virkeområder.

I vore lokalforeninger foregår der ud over fiskeri mange forskellige aktiviteter. Nævnes skal blot nogle få som garn og rusesyning, emnedage hvor skoler og børnehaver osv. bliver inviteret, fisketure og frem for alt snakken om vor dejlige hobby, nemlig fritidsfiskeriet.
Inkluderet i kontingentet, på mellem 200-500 kr. om året, får du 6 gange om året tilsendt et flot medlemsblad i farver. Derudover er der i kontingentet inkluderet en forsikring der, hvis du omkommer under udøvelse af alle former for fiskeri, udløser en erstatning på 191.000kr til dine efterladte, samt Danmarks billigste ansvars- forsikring som kan tegnes fra 185 kr. om året hos Yacht-Pool.

Hvis du er blevet nysgerrig og har fået lyst til at blive medlem, så er du velkommen til at kontakte os på denne adresse:
daff@comxnet.dk

 
Lav din egen hjemmeside med mono.net